Domænenavnets historie

Du skriver dem hver dag uden at tænke over det: weboke.nl, wikipedia.org, google.com. Men hvor kommer sådan et domænenavn egentlig fra? Hvem fandt på, at computere skulle have et navn, hvilken endelse var den første, og hvilket domænenavn var nummer et i hele verden? I denne artikel tager vi dig med fra en telefon på et skrivebord i Californien til de over 400 millioner domænenavne, der findes i dag. Undervejs møder du en ølbrik, en computer på størrelse med et køleskab og en nederlænder, der registrerede ti tusind domænenavne i hånden.

Før domænenavnet: én liste for hele internettet

I 1970'erne fandtes internettet endnu ikke. Der var ARPANET, et netværk af et par dusin computere fra universiteter og det amerikanske forsvarsministerium. Hver computer havde et nummer, og fordi ingen kan huske numre, fik de også et navn. Disse navne stod i én tekstfil: HOSTS.TXT.

Den fil blev vedligeholdt af Elizabeth "Jake" Feinler og hendes team fra Network Information Center hos SRI i Californien. Ville du tilslutte en ny computer eller ændre et navn? Så ringede du i åbningstiden til NIC, og Jake eller en kollega satte det ind. Derefter skulle hver computer på netværket downloade hele filen igen. Så længe der var et par hundrede computere, gik det fint. Omkring 1983 var der så mange computere, at filen ændrede sig næsten dagligt, navne stødte sammen, og selve downloadet alene optog en stor del af netværkstrafikken.

1983: Paul Mockapetris tegner et træ

Løsningen kom fra Paul Mockapetris, en forsker ved University of Southern California. I november 1983 beskrev han Domain Name System i to dokumenter, RFC 882 og RFC 883. Hans kollega Jon Postel, der holdt styr på internettets numre og navne, havde bedt ham om at smelte fem konkurrerende forslag sammen til ét system.

Mockapetris' idé er egentlig ganske enkel: i stedet for én liste, som alle skal administrere, laver du et træ. Øverst er roden, derunder endelserne, og under hver endelse navnene. Hver gren er ansvarlig for sin egen del. Sammenlign det med en postadresse: landet ved, hvilken by, byen ved, hvilken gade, gaden ved, hvilket hus. Ingen behøver kende alle adresser i verden, og alligevel når posten frem. Det system bruger vi stadig i dag, med milliarder af opslag hver dag. Alene SIDN, administratoren af .nl, besvarer omkring fire milliarder om dagen.

Et år senere skrev fire studerende i Berkeley den første software, der for alvor fik systemet til at virke, BIND. En senere version af den kører stadig i dag på en stor del af alle navneservere i verden.

1. januar 1985: de første endelser

Hvilken endelse var egentlig den første? Det er uafgjort. Den 1. januar 1985 gik de første syv endelser online samtidig: .com, .net, .org, .edu, .gov, .mil og .arpa. Navnene blev fastlagt et år tidligere i RFC 920 og var fundet på af Jake Feinlers team: .com for virksomheder (commercial), .org for organisationer, .edu for universiteter, .gov for den amerikanske stat, .mil for militæret. Det var 1985, og internettet var stadig så amerikansk, at ingen fandt det mærkeligt, at "staten" bare betød den amerikanske stat.

Først i november 1988 kom en ottende til, .int, på anmodning af NATO. Derefter var der stille i tolv år.

15. marts 1985: symbolics.com, den allerførste

Og så spørgsmålet, alle gerne vil vide: hvilket domænenavn var det allerførste? Det er symbolics.com, registreret den 15. marts 1985 af Symbolics, en virksomhed fra Cambridge i Massachusetts. Symbolics byggede såkaldte Lisp-maskiner, computere til forskere i kunstig intelligens. Sådan en maskine var omtrent på størrelse med et køleskab. Et sjovt detalje: deres computere lavede animationerne til et par Star Trek-film, og i romanen Jurassic Park bliver virksomheden nævnt.

Hvor særligt det var, kan du se på tempoet bagefter. I hele 1985 blev der registreret præcis seks .com-domænenavne: efter Symbolics fulgte bbn.com (24. april), think.com (24. maj), mcc.com (11. juli), dec.com (30. september) og northrop.com (7. november). I 1986 kom de store navne: xerox.com, hp.com, ibm.com, sun.com, intel.com og att.com. Apple registrerede apple.com den 19. februar 1987, Microsoft var først med den 2. maj 1991, amazon.com kom den 1. november 1994 og google.com den 15. september 1997. Sjovt nok eksisterede facebook.com allerede fra den 29. marts 1997, otte år før Facebook købte det. I 1992, syv år efter starten, var der endnu ikke 15.000 .com-domænenavne. I dag er der over 166 millioner.

Symbolics eksisterer ikke længere som virksomhed, men domænenavnet gør. I august 2009 blev symbolics.com solgt til en domæneinvestor, og det er stadig online den dag i dag som et lille monument.

For fuldstændighedens skyld: skandinaverne hævder, at nordu.net er verdens ældste domænenavn, fordi det allerede eksisterede den 1. januar 1985. Det var dog den dag, hvor selve endelserne blev oprettet, og nordu.net var navnet på et netværksknudepunkt, ikke en almindelig registrering. Symbolics.com er det første domænenavn, som en virksomhed reelt ansøgte om og fik.

Også de andre endelser havde deres førstefødte. Den 24. april 1985 fik fem universiteter samtidig et .edu-navn (berkeley.edu, cmu.edu, purdue.edu, rice.edu og ucla.edu), i juni 1985 var css.gov det første statslige navn, og den 10. juli 1985 registrerede Mitre den første .org: mitre.org.

En ølbrik i Amsterdam: hvordan lande fik deres egen endelse

Alle disse endelser var amerikanske. Hos Centrum voor Wiskunde en Informatica (CWI) i Amsterdam fandt Teus Hagen og Piet Beertema det en smule underligt. Hagen fortalte i 2026 til NOS, hvordan det gik: de syntes, .edu, .gov og .com var for amerikanske, og skitserede på en ølbrik endelserne .nl og .be, opkaldt efter landekoderne på nummerpladerne. Fordi Tyskland kun bruger ét bogstav på sine nummerplader (D), og det var for lidt, valgte de to bogstaver. "På hver lastbil ser jeg min egen underskrift," siger Hagen stadig stolt.

Det officielle grundlag blev den eksisterende ISO-liste med to-bogstavs landekoder. Jon Postel uddelte landeendelserne efter en simpel regel: den, der først alvorligt bad om sit lands endelse og var villig til at tage ansvar for den, fik den. Sådan blev hele verden fordelt på få år, uden traktat, uden møde, med e-mail.

På papiret var .us den første landeendelse, oprettet den 15. februar 1985. Derefter kom .uk og .gb den 24. juli 1985 (briterne brugte allerede "uk" i deres eget netværk og ville ikke skifte til den officielle kode gb, som derfor aldrig blev taget i brug), .il for Israel den 24. oktober 1985 og .au for Australien den 5. marts 1986. Men disse første endelser var begrænsede eller endnu ikke reelt i brug. Den første landeendelse, der faktisk kom i drift uden for USA, var .nl.

25. april 1986: Nederlandene får .nl

Piet Beertema, systemadministrator hos CWI, skrev i foråret 1986 en formel ansøgning til Jon Postel. Han forventede en lang proces. To uger senere kom der et svar, der i al sin enkelhed betød: godkendt, bare gå i gang. Beertema var efter eget udsagn "helt paf". Postel skrev til ham, at han var den første, der registrerede en national endelse. Den 25. april 1986 var .nl en realitet.

Den 1. maj 1986 registrerede Beertema det første .nl-domænenavn, og du har gættet rigtigt: cwi.nl, for sin egen arbejdsgiver. Det navn findes stadig. Hvis du slår op i SIDN's whois, ser du i øvrigt den 30. april, Dronningens fødselsdag (Koninginnedag). Det skyldes, at SIDN i 2012 skiftede til verdenstid UTC, hvilket fik alle gamle registreringsdatoer til at rykke en dag. Beertema fastholder, at det var den 1. maj, og han var selv med.

Det andet .nl-navn var hse.nl fra Hogeschool Eindhoven, den 17. maj 1986. De første ti var alle universiteter, erhvervsakademier og forskningsinstitutter. Den første store virksomhed var Philips, med philips.nl den 24. september 1986. Det gik ikke uden kamp: flere parter meldte sig til navnet Philips, og Beertema måtte selv afgøre, hvem der fik det. Mellem 1986 og 1991 blev der i alt registreret færre end hundrede .nl-domænenavne.

Hvordan foregik registreringen? En ansøgning kom ind via e-mail, Beertema læste den og skrev navnet manuelt ind i en tekstfil på sin computer. Han kaldte det selv, med en vis ironi, "cutting-edge technology". I ti år gjorde han det alene, i alt omkring ti tusind domænenavne. Han lavede også en gør-det-selv-pakke, som kolleger i andre europæiske lande kunne bruge til at oprette deres egen endelse. Inden for få år havde næsten hele Europa sin egen. Den 17. november 1988 klokken 14:28 tilsluttede han desuden Nederlandene som et af de første to lande til NSFNET, forløberen for internettet, som vi kender det. Det er ikke for ingenting, han kaldes The Godfather of .nl. Han administrerer stadig webstedet godfatherof.nl.

I 1996 var det blevet for meget for Beertema alene ("det er løbet lidt løbsk," sagde han selv om det). Den 31. januar 1996 oprettede CWI, SURFnet og NLnet derfor SIDN, Stichting Internet Domeinregistratie Nederland, som siden har stået for alle .nl-registreringer. Fra den 1. april 1996 kostede et .nl-domænenavn for første gang penge. Og først i 2003 måtte private personer også registrere et .nl-domænenavn; før det skulle du være registreret i Kamer van Koophandel (det nederlandske erhvervsregister).

1991: nettet gør domænenavnet berømt

Indtil begyndelsen af 1990'erne var domænenavne noget for forskere og systemadministratorer. Det ændrede sig, da Tim Berners-Lee hos CERN opfandt World Wide Web og frigav det i 1991. Pludselig havde alle en grund til at huske en adresse, og et domænenavn blev et mærkenavn. I 1995 besluttede den amerikanske stat, at registrering ikke længere var gratis: Network Solutions måtte tage 100 dollar for to år. I 1998 blev ICANN oprettet til at styre hele systemet, og i 2000 købte Verisign virksomheden Network Solutions for 21 milliarder dollar. En virksomhed, der i 1995 skiftede ejer for blot 4,7 millioner dollar.

Også i Nederlandene gik det stærkt. Det millionte .nl-domænenavn blev registreret den 19. december 2003 (verzeker-online-zelf.nl), det to millionte den 10. august 2006 (shop4business.nl), det fem millionte i 2012 og det seks millionte den 18. juni 2020 (deyogiclub.nl). I dag er der over seks millioner .nl-domænenavne, hvilket gør Nederlandene til verdens fjerde landeendelse. Omkring halvfjerds procent af alle nederlandske websteder bruger et .nl-navn. Det dyreste .nl-domænenavn nogensinde var vakantie.nl, solgt i 2007 for 2,5 millioner euro.

Domænenavnet som guldmine

Hvor navne er knappe, bliver der handlet. Det dyreste domænenavn, hvis pris er kendt, er ai.com: solgt i 2025 for 70 millioner dollar. Før det lå voice.com øverst, købt i 2019 for 30 millioner dollar. Andre topsalg: 360.com (17 millioner, 2015), chat.com (15,5 millioner, 2023), sex.com (13 millioner, 2010) og hotels.com (11 millioner, allerede i 2001). Til sammenligning: et nyt .nl-domænenavn koster hos WebOké et par euro om året. Du skal bare være hurtigere end resten.

Nye endelser: fra .info til .amsterdam

I femten år holdt man sig til de oprindelige endelser og landekoderne. I november 2000 valgte ICANN de første nye: .info, .biz, .name, .pro, .aero, .coop og .museum. I 2004 fulgte blandt andet .mobi, .travel, .jobs og .cat (for Catalonien, ikke for katte). Den 5. maj 2010 gik de første endelser i et andet skriftsystem live, på arabisk for Egypten, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, godt en uge senere fulgt af den russiske .рф.

Det store gennembrud kom i 2012, da ICANN åbnede systemet for alle med en god plan og en solid pengepung. Der kom 1.930 ansøgninger ind. De første nye endelser blev underskrevet i juli 2013, og i februar 2014 gik .guru i luften som den første latinske nykommer. Nederlandene var med: .frl for Friesland har eksisteret siden den 22. august 2014, og .amsterdam siden den 20. november 2014. I dag er der over 1.200 generiske endelser, fra .app til .zuerich.

Internettet i tal

I midten af 2026 talte verden for første gang over 400 millioner domænenavne: 401,6 millioner for at være præcis. Heraf er 166,6 millioner .com og 148,6 millioner landeendelser. Den største landeendelse er .de med over 17 millioner navne; .nl ligger med over seks millioner på fjerdepladsen. Ikke dårligt for en ølbrik.

Og weboke.nl?

Selvfølgelig slog vi det op. Weboke.nl blev registreret den 22. april 2005. Det er præcis tre dage før .nl's nittenårsdag, og seks dage før .eu eksisterede: den endelse blev først oprettet den 28. april 2005. Weboke.nl er altså ældre end den europæiske endelse, ældre end Twitter og ældre end iPhonen. På tidspunktet for vores registrering var der omkring halvanden million .nl-domænenavne; det to millionte skulle først komme godt et år senere. Ved siden af cwi.nl er vi en ung spire, men i domænenavneår er vi efterhånden en respektabel tyveårig.

Historien i korte træk

• 1974: én tekstfil, HOSTS.TXT, indeholder alle computernavne fra ARPANET.
• November 1983: Paul Mockapetris beskriver Domain Name System.
• 1. januar 1985: .com, .net, .org, .edu, .gov, .mil og .arpa går live.
• 15. februar 1985: .us bliver den første landeendelse, på papiret.
• 15. marts 1985: symbolics.com, det allerførste domænenavn.
• 25. april 1986: Nederlandene får .nl, den første velfungerende landeendelse uden for USA.
• 1. maj 1986: cwi.nl, det første .nl-domænenavn.
• 1991: World Wide Web gør domænenavne interessante for alle.
• 1995: registrering koster for første gang penge, 100 dollar for to år.
• 31. januar 1996: SIDN overtager .nl fra Piet Beertema.
• 1998: ICANN bliver oprettet.
• 19. december 2003: det millionte .nl-domænenavn.
• 22. april 2005: weboke.nl.
• 28. april 2005: .eu.
• 5. maj 2010: de første endelser i et ikke-latinsk skriftsystem.
• 2014: hundredvis af nye endelser, blandt andet .frl og .amsterdam.
• 2026: over 400 millioner domænenavne på verdensplan, .nl fylder 40 år.

Alle landeendelser med deres fødselsdato

Nedenfor finder du alle 248 landeendelser, der findes i dag, fra ældst til yngst, med den dato, hvor IANA (organisationen, der administrerer internettets rod) oprettede endelsen. Det er tidspunktet, hvor der for første gang kunne registreres domænenavne under den endelse; det første rigtige navn fulgte som regel inden for dage til måneder. Leder du efter et bestemt land, kan du bruge din browsers søgefunktion (Ctrl+F eller Cmd+F).

Kilder

• SIDN: 40 år med .nl-domænet og SIDN's milepæle
• NOS: .nl's fyrretyveårsdag
• IANA Root Zone Database (oprettelsesdatoer for alle endelser, hentet i oktober 2026)
• Wikipedia: ældste domænenavne, Domain Name System og .nl
• Verisign Domain Name Industry Brief, andet kvartal 2026