Sådan er et domænenavn opbygget

Modul 1: Hvad er DNS? · Læsetid: 7 minutter

Læringsmål: Efter denne lektion kan du navngive delene af et domænenavn og læse et navn fra højre mod venstre.

Centrale begreber: label, TLD (ccTLD og gTLD), andet niveau, subdomæne, root, punktum til sidst, FQDN, maks. længde

Et navn består af labels

Tag navnet www.shop.voorbeeld.nl. Det består af fire dele, adskilt af punktummer: www, shop, voorbeeld og nl. Hver del kaldes et label.

Du læser et domænenavn fra højre mod venstre. Til højre står den mest generelle del, til venstre den mest specifikke. Det er det samme med en postadresse: du skriver først navnet og til sidst landet, men posten leder først efter landet og først til sidst efter personen. Et domænenavn skriver du også på den måde, fra specifikt til generelt, med landet (eller en anden kategori) til højre og navnet på computeren til venstre. Derfor læser DNS det fra højre mod venstre: først landet, til sidst navnet på computeren.

Træet

DNS er opbygget som et omvendt træ:

                    . (root)
          ┌─────────┼──────────┐
         nl        com        org
      ┌───┴───┐      │          │
 voorbeeld   sidn  google   wikipedia
   ┌──┴──┐
  www   shop
         │
        www

• Øverst står root, træets rod. Den har intet navn. Du skriver den som et enkelt punktum.
• Derunder står topdomænerne eller TLD'erne: nl, com, org, de, be og over tusind andre.
• Derunder står de navne, du kan registrere, som voorbeeld under nl. Det kaldes andet niveau. Sammen danner de voorbeeld.nl: dit domænenavn.
• Alt det, du selv sætter foran til venstre, er et subdomæne: www.voorbeeld.nl, shop.voorbeeld.nl, og endda www.shop.voorbeeld.nl. Dem behøver du ikke at registrere. Som indehaver af voorbeeld.nl opretter du dem selv, lige så mange du vil.

Typer af topdomæner

Der findes to hovedtyper af TLD'er:

Strengt taget er .eu ikke et land, men det behandles alligevel som en ccTLD. Hver TLD har sine egne regler: hvem der må registrere, hvor længe, og hvordan en flytning foregår. De regler fastsættes af TLD'ens registry (se lektion 1.3).

Nogle lande arbejder med et ekstra niveau. I Storbritannien registrerer du for eksempel ofte under .co.uk. Ved voorbeeld.co.uk er uk TLD'en, men du registrerer på tredje niveau. For DNS' funktion gør det ingen forskel: det er blot ét label mere.

Punktummet til sidst

Officielt slutter ethvert fuldt navn med et punktum, som i www.voorbeeld.nl. (læg mærke til punktummet til sidst). Det sidste punktum er root. I din browser skriver du det aldrig, for browseren tilføjer det stiltiende selv. Men i et DNS-panel er det vigtigt.

Et navn, der slutter med et punktum, kaldes et fuldt navn eller FQDN (fully qualified domain name). Et navn uden punktum til sidst er i et DNS-panel ofte et relativt navn: panelet sætter dit eget domænenavn bagved.

Lad os sige, at du administrerer DNS'en for voorbeeld.nl, og du indtaster som værdi af et record mail.voorbeelddomein.nl, uden punktum. Så gør panelet det i virkeligheden til:

mail.voorbeelddomein.nl.voorbeeld.nl.

Det navn findes ikke, og dit record virker ikke. Med et punktum til sidst (mail.voorbeelddomein.nl.) er det korrekt. Dette er en af de mest almindelige fejl i DNS. Lektion 2.2 går nærmere ind på dette. Nogle paneler tilføjer selv punktummet eller advarer dig; tjek altid, hvordan recordet ser ud, efter du har gemt.

Store bogstaver, tegn og længde

• Store og små bogstaver gør ingen forskel. Voorbeeld.NL og voorbeeld.nl er samme navn.
• Tilladte tegn for værtsnavne er bogstaver, tal og bindestreg (ikke i starten eller slutningen af et label). Navne med bogstaver som é eller ü (IDN, internationalized domain names) findes også. De gemmes i DNS som en kode, der starter med xn--. café.nl bliver for eksempel til xn--caf-dma.nl.
• Et understregningstegn (_) finder du i tekniske navne som _dmarc.voorbeeld.nl eller selector1._domainkey.voorbeeld.nl. De er ikke beregnet som webadresser, men til specielle records (modul 4).
• Maks. længde: ét label må højst være 63 tegn, hele navnet højst 253 tegn (uden det sidste punktum). Det står i RFC 1035.

Hvor sidder dit domænenavn, og hvor sidder dit subdomæne?

Skellet mellem domænenavn og subdomæne er praktisk vigtigt:

• Domænenavnet (voorbeeld.nl) registrerer og betaler du hos en registrar. Der indstiller du også navneserverne.
• Subdomæner (www, shop, mail) opretter du selv i DNS'en for dit domæne. Dertil behøver du ingen registrar.

Navnet voorbeeld.nl i sig selv, uden noget foran, kalder vi i denne kursus et rent domæne. På fagsprog kaldes det apex eller zone apex. I paneler skrives det ofte som @.

Opsummering

• Et domænenavn består af labels adskilt af punktummer; du læser det fra højre mod venstre.
• Til højre står TLD'en (ccTLD som .nl eller gTLD som .com), foran den det registrerede navn, foran det subdomæner.
• Root er et enkelt punktum; et navn med punktum til sidst er et fuldt navn (FQDN).
• Uden punktum til sidst tilføjer et panel dit eget domænenavn bagved.
• Et label er maks. 63 tegn, et navn maks. 253; store og små bogstaver tæller ikke forskelligt.

Quiz

Opgave

Opgave Z1.2: Analysér et navn. Tag navnet nl.wikipedia.org. Angiv: (1) TLD'en, (2) det registrerede domænenavn, (3) subdomænet. Find derefter ud af, hvilke navneservere TLD'en org har (NS-record for org.), og angiv én af dem.

Læs mere

Disse artikler beskriver situationen hos WebOké. Hos andre udbydere fungerer det tilsvarende.

• Domænenavnets historie
• WebOké vejledning 2.1: Find og vælg et domænenavn