Modul 1 · 1.3
Registry, registrar og domæneindehaver: hvem styrer hvad?
Modul 1: Hvad er DNS? · Læsetid: 7 minutter
Læringsmål: Efter denne lektion kan du forklare, hvem der styrer hvad omkring et domænenavn, og hvor du kan slå det op.
Nøglebegreber: ICANN, IANA, registry (som SIDN, DENIC, Verisign), registrar, domæneindehaver, whois og RDAP, autorisationskode
Tre lag
Omkring hvert domænenavn spiller tre parter en rolle, plus dig selv som domæneindehaver. Det hjælper at holde dem adskilt, for de styrer hver især noget forskelligt.
1. IANA og ICANN: roden
Øverst findes roden af DNS (lektion 1.2). Hvilke topdomæner der findes, og hvem der administrerer dem, holdes styr på af IANA (Internet Assigned Numbers Authority). IANA er en del af ICANN, en international nonprofitorganisation. ICANN laver også reglerne for de generiske TLD'er som .com og .org. For landekoder som .nl laver hvert land i høj grad sine egne regler.
2. Registry: administratoren af ét TLD
Hvert TLD har én administrator: registryen. Den fører registret over alle domænenavne under det TLD, med blandt andet indehaver og navneservere for hvert navn. Eksempler:
| TLD | Registry |
|---|---|
.nl | SIDN (Stichting Internet Domeinregistratie Nederland) |
.de | DENIC |
.be | DNS Belgium |
.eu | EURid |
.com og .net | Verisign |
.org | Public Interest Registry |
Registryen driver også navneserverne for selve TLD'et. Spørger en computer et sted i verden efter voorbeeld.nl, fortæller navneserverne for .nl, hvilke navneservere den skal spørge videre. Det kalder vi delegationen (lektion 1.4 og 2.1).
3. Registraren: der hvor du registrerer
Som privatperson eller virksomhed registrerer du normalt ikke direkte hos registryen, men hos en registrar: en virksomhed, der på dine vegne registrerer, fornyer og ændrer domænenavne. Dit hostingfirma er ofte også din registrar, men det behøver ikke være sådan. Hos SIDN hed registrarer tidligere officielt "deelnemers" (deltagere); det ord støder du stadig på engang imellem.
Via din registrar ordner du blandt andet:
- registrering, fornyelse og opsigelse;
- dit domænes navneservere;
- oplysningerne om indehaveren og kontaktpersonerne;
- autorisationskoden (også kaldet auth-kode, EPP-kode eller token), som du bruger til at flytte dit domæne til en anden registrar;
- ved DNSSEC: videregivelse af nøgleoplysningerne (DS-recordet) til registryen (lektion 8.1).
Vigtigt: registraren er ikke automatisk den part, der administrerer dine DNS-records. Det er den part, der driver navneserverne. Ofte er det den samme part, men det kan også være en anden, for eksempel hvis du bruger Cloudflare (lektion 2.1 og 7.5).
4. Domæneindehaveren: det er dig
Domæneindehaveren (på engelsk registrant) er ejeren af domænenavnet: den person eller organisation, der bestemmer over det. Lader du et webbureau ordne dit domæne, så sørg for, at du (eller din virksomhed) står registreret som indehaver, og ikke webbureauet. Ellers kan det senere blive svært at flytte domænet.
Ud over indehaveren er der ofte kontaktpersoner, som en administrativ og en teknisk kontaktperson. De kan ligge hos en anden part. Ved en flytning af registrar bliver de ofte automatisk opdateret sammen med domænet.
Slå oplysninger op: whois og RDAP
Vil du vide, hvilken registrar et domæne har, hvilke navneservere der er sat op, og hvornår det er registreret? Så bruger du whois eller efterfølgeren RDAP (Registration Data Access Protocol). Hver registry tilbyder en opslagsfunktion, for eksempel whois'en hos SIDN (registryen for .nl i Holland) for .nl. Der findes også generelle whois-sider.
Et whois-svar ser nogenlunde sådan ud (forkortet):
Domain name: voorbeeld.nl
Status: active
Registrar: Voorbeeld Registrar B.V.
DNSSEC: yes
Domain nameservers:
ns1.voorbeeldhost.nl
ns2.voorbeeldhost.nl
Creation Date: 1998-05-12Persondata om privatpersoner ser du på grund af databeskyttelsesreglerne (GDPR) som regel ikke længere. Du kan dog se registraren, status og navneserverne.
Vær opmærksom på forskellen:
- whois/RDAP fortæller, hvad der står hos registryen (hvilke navneservere der er angivet);
- en DNS-opslag fortæller, hvad navneserverne svarer.
Stemmer de to ikke overens, er det et tegn på, at noget er galt. For eksempel hvis du har ændret navneservere hos registraren, men den nye part endnu ikke har klargjort zonen (lektion 2.3).
Hvorfor denne opdeling er vigtig
Med denne viden kan du hurtigere placere mange problemer:
- "Mit domæne er udløbet." Det er en sag for registraren og registryen, ikke for DNS'en. Efter udløb kan et domæne komme i karantæne, og så virker DNS'en ikke længere.
- "Jeg vil ændre mine records." Det gør du hos den part, der driver navneserverne, ikke nødvendigvis hos registraren.
- "Jeg vil flytte." Til en ny registrar skal du bruge autorisationskoden. Til en anden DNS-udbyder behøver du ikke flytte domænet: du ændrer bare navneserverne.
- "Jeg får en mail fra ICANN eller registryen." Det kan være ægte (for eksempel en anmodning om at bekræfte din e-mailadresse), men også phishing. Tjek altid via din egen registrar.
Opsummering
- IANA (en del af ICANN) holder styr på, hvilke TLD'er der findes, og hvem der administrerer dem.
- Hvert TLD har én registry, for eksempel SIDN for
.nlog Verisign for.com. - Du registrerer via en registrar; der ordner du blandt andet navneservere, indehaveroplysninger og autorisationskoden.
- Indehaveren er ejeren af domænet; sørg for, at det er dig.
- Med whois/RDAP ser du, hvad der står hos registryen, med et DNS-opslag hvad navneserverne svarer.
Quiz
Opgave
Opgave Z1.3: Navneservere for internet.nl. Find med et whois- eller RDAP-opslag (eller med et DNS-opslag efter NS-recordet), hvilke navneservere internet.nl har. Udfyld dem.
Læs mere
Disse artikler beskriver situationen hos WebOké. Hos andre registrarer fungerer det på lignende vis.