Navneservere og records: forskellen

Modul 2: Navneservere og zoner · Læsetid: 7 minutter

Læringsmål: Efter denne lektion kan du afgøre, hvor et domænes DNS administreres, og forklare hvorfor en ændring det forkerte sted ikke gør noget.

Nøglebegreber: navneserver (NS), zone, records, delegering, "den der driver navneserverne, administrerer DNS'en"

To spørgsmål folk blander sammen

Ved DNS handler det altid om to forskellige spørgsmål:

1. Hvem administrerer DNS'en for dette domæne? Svaret er navneserverne.
2. Hvad står der i DNS'en for dette domæne? Svaret er records, som A, MX og TXT.

En sammenligning: navneserverne er adressen på arkivet, hvor dit domænes telefonbog ligger. Records er linjerne i den telefonbog. Vil du ændre en linje, skal du være i det rigtige arkiv. At ændre en kopi af telefonbogen i et andet arkiv nytter ikke noget: ingen kigger der.

Navneservere: hvor telefonbogen ligger

Hos registryen står der for hvert domæne en liste med navneservere. Du har i lektion 1.4 set, at en resolver via TLD'et bliver henvist til disse navneservere. For eksempel:

example.com.   NS   ns1.hosting.example.
example.com.   NS   ns2.hosting.example.

Hvert domæne har mindst to navneservere. Falder én ud, svarer den anden. Mange registries, heriblandt SIDN (registryen for .nl i Holland), kræver det også. Ofte står de i forskellige netværk eller datacentre.

Du indstiller navneserverne via din registrar (lektion 1.3). Registraren giver dem videre til registryen. Først derefter henviser verden til disse navneservere.

Zonen: hvad der står i telefonbogen

På navneserverne ligger zonen for dit domæne: samlingen af alle records. En zone indeholder for eksempel:

example.com.        3600  IN  A      192.0.2.10
example.com.        3600  IN  AAAA   2001:db8::10
www.example.com.    3600  IN  CNAME  example.com.
example.com.        3600  IN  MX     10 mail.example.com.
mail.example.com.   3600  IN  A      192.0.2.25
example.com.        3600  IN  TXT    "v=spf1 mx ~all"

Hvordan du præcist læser sådan en linje, lærer du i lektion 2.2. Hvad hver type gør, lærer du i modul 3 til 5.

Den gyldne regel

Den der driver navneserverne, administrerer DNS'en.

Det lyder logisk, men i praksis går det ofte galt her. Et par genkendelige situationer:

• Du har registreret dit domæne hos part A, men dine navneservere peger på Cloudflare. Så ændrer du dine records hos Cloudflare. DNS-skærmen hos part A kan stadig vise records, men de bliver ikke læst af nogen.
• Du har fået bygget en hjemmeside på en platform som Wix, og har sat navneserverne til den platform. Så administrerer platformen hele din DNS, også dine mailrecords. Du skal altså sætte MX-records og andre mailrecords der. Glemmer du det, kommer din mail ikke frem.
• Dit hostingfirma viser en DNS-zone i et panel, men dit domæne bruger navneserverne fra din tidligere udbyder. Så gør ændringer hos dit nye hostingfirma ingenting, før du skifter navneserverne.

Symptomet er altid det samme: du ændrer et record, du venter, og der sker ingenting. Så er det første spørgsmål: ændrer jeg det rigtige sted?

Sådan finder du ud af, hvor DNS'en administreres

1. Slå navneserverne op. Brug et online DNS-opslagsværktøj, eller i et kommandovindue:

   nslookup -type=ns example.com

   eller

   dig NS example.com +short

2. Se på navnet, hvem det er. Navneservere har som regel partens navn i sig. *.ns.cloudflare.com er Cloudflare, ns*.wixdns.net er Wix, navneserverne hos dit hostingfirma kender du på deres domænenavn.
3. Ændr records hos den part. Der logger du ind og tilpasser zonen.

En anden kontrol er domænets whois (lektion 1.3). Den viser navneserverne, som de står hos registryen. Det er det, verden bruger. Afviger svaret fra navneserverne selv fra det, er der noget, der ikke er indstillet korrekt.

At kopiere records er ikke det samme som at flytte

Når du ændrer navneserverne, følger records ikke automatisk med. Den nye part starter med en tom zone, eller med en standardzone den selv har lavet. Det der stod i den gamle zone, skal du selv overføre. Glemmer du for eksempel DKIM-recordet eller et verifikationsrecord til Microsoft 365, holder den del op med at virke efter skiftet.

Derfor gælder: først klargøre zonen hos den nye part, så først derefter ændre navneserverne. Lektion 2.3 og 6.3 går videre ind i det.

I praksis: sådan ser det ud i et panel

I Mit WebOké står der øverst på domænesiden, under fanen DNS, hvilke navneservere domænet bruger. Står der andre navneservere end hostingpartens, viser panelet at DNS'en administreres et andet sted. I DNS-administration ser du NS-records i zonen. Bemærk: de viser kun hvad der står i zonen, ikke hvad der står hos registryen. Andre paneler, som cPanel, Plesk eller din registrars panel, viser den samme information, som regel under en overskrift som "Navneservere" eller "DNS".

Opsummering

• Navneservere bestemmer hvem der administrerer DNS'en; records bestemmer hvad der står i den.
• Hvert domæne har mindst to navneservere, indstillet via registraren.
• Zonen er samlingen af records på navneserverne.
• Den der driver navneserverne, administrerer DNS'en: ændringer et andet sted gør ingenting.
• Ved skift af navneservere følger records ikke automatisk med: klargør zonen først, så først derefter skift.

Quiz

Opgave

Opgave Z2.1: Hvem administrerer DNS'en? Slå navneserverne op for wikipedia.org og for dit eget domæne (hvis du har et). Udfyld dem, og angiv hos hvilken part du skulle ændre DNS'en for dit eget domæne.

Læs mere

Disse artikler beskriver situationen hos WebOké. Hos andre udbydere fungerer det tilsvarende.

• DirectAdmin vejledning 5.1: Hvad er DNS, og hvornår tilpasser du det?
• DirectAdmin vejledning 5.12: DNS i Mit WebOké og hos eksterne navneservere som Cloudflare
• Brug dine egne eller eksterne nameservers (som Cloudflare) til dit domæne
• En nameserver eller DNS-ændring kan tage op til 24 til 48 timer, før den er fuldt synlig overalt. Ser du ændringen ikke efter denne periode, så kontakt vores support, så hjælper vi dig videre.