DNS: internettets telefonbog

Modul 1: Hvad er DNS? · Læsetid: 6 minutter

Læringsmål: Efter denne lektion kan du med dine egne ord forklare hvad DNS gør, og hvorfor internettet ikke kan undvære det.

Nøglebegreber: DNS, IP-adresse, domænenavn, opslag (lookup), record

Computere regner med numre, mennesker med navne

Hver computer der er tilsluttet internettet, har en adresse: IP-adressen. Det er en slags telefonnummer. Der findes to varianter:

• IPv4, fire tal med punktummer imellem, for eksempel 192.0.2.10;
• IPv6, længere, med kolon imellem, for eksempel 2001:db8::10.

Computere finder kun hinanden via disse numre. Vi mennesker foretrækker at huske navne. Du husker lettere example.com end 192.0.2.10, og nummeret kan ændre sig uden at navnet ændrer sig. Flytter en hjemmeside til en anden server, får den et andet nummer. Navnet forbliver det samme.

Der er altså brug for noget der oversætter navne til numre. Det er Domain Name System, forkortet DNS.

Telefonbogen

Du kan sammenligne DNS med en telefonbog, eller med kontaktlisten i din telefon. Du slår op på et navn og får et nummer tilbage. Skriver du example.com i din browser, sker følgende:

1. Din browser spørger DNS: "Hvad er adressen på example.com?"
2. DNS svarer: "192.0.2.10."
3. Din browser forbinder til 192.0.2.10 og beder om hjemmesiden.

Dette opslag kaldes en opvraging, eller på engelsk, et lookup. Det går lynhurtigt: det tager som regel mindre end et tiendedel sekund. Du mærker derfor ikke noget til det, så længe det fungerer.

Ikke kun til hjemmesider

Billedet med telefonbogen passer næsten, men DNS kan gemme mere end ét nummer per navn. Ved et domænenavn findes forskellige slags oplysninger, hver med sit eget formål. En sådan oplysning kaldes en record. Nogle eksempler:

Sender nogen en mail til info@example.com, spørger afsenderens mailserver altså ikke efter A-recordet, men efter MX-recordet: hvor er postkassen for dette domæne? Hjemmeside og e-mail kan derfor ligge hos to forskellige udbydere. Det er helt normalt: hjemmesiden hos den ene udbyder, mailen hos Microsoft 365 eller Google Workspace.

Hvert record har altid tre ting:

• et navn (for eksempel example.com eller www.example.com);
• en type (A, AAAA, MX, TXT og en håndfuld andre);
• en værdi (svaret).

Derudover står der et tal der angiver hvor længe et svar må huskes. Det kaldes TTL'en. Det handler modul 6 om.

Hvad DNS ikke er

Nogle misforståelser går igen:

• DNS gemmer ikke hjemmesider. Det fortæller kun hvor hjemmesiden ligger. Filerne til din side ligger på en webserver, ikke i DNS'en.
• DNS gemmer ikke e-mail. Det fortæller kun hos hvilken server mailen skal afleveres.
• DNS kender ikke sider. example.com/contact kan du ikke sætte i DNS'en. DNS kender kun navne. Hvad der kommer efter den første skråstreg, styres af webserveren (lektion 3.4).
• DNS er ikke et ejerskabsbevis. Hvem der ejer et domænenavn, står hos registryen, ikke i DNS'en (lektion 1.3).

En verdensomspændende, fordelt telefonbog

Der findes ikke én stor computer med alle internettets navne. Det ville aldrig fungere: der findes hundredvis af millioner domænenavne, og der stilles enormt mange spørgsmål hvert sekund. DNS er derfor fordelt. Hver part administrerer kun sin egen del:

• administratoren af .com (virksomheden Verisign) ved hvilke servere der har telefonbogen for example.com; for et .nl-domæne er det SIDN, registryen for .nl i Nederland;
• de servere kender selv recordene for example.com.

Hvordan et spørgsmål finder frem til det rigtige svar gennem disse dele, ser du i lektion 1.4. At det er fordelt, forklarer også noget der overrasker mange: ændrer du et record, ser ikke alle det med det samme. Mange computere undervejs husker et svar et stykke tid (cachen). Det handler lektion 6.1 og 6.2 om.

Hvorfor du som domæneindehaver skal vide dette

Så længe alt fungerer, behøver du ikke beskæftige dig med DNS. Men du støder på det så snart:

• din hjemmeside eller e-mail flytter til en anden udbyder;
• en tjeneste som Google, Microsoft, en webshop-platform eller en nyhedsbrevstjeneste beder: "tilføj dette record til din DNS";
• din mail havner i spam, og nogen siger at din SPF, DKIM eller DMARC ikke er sat rigtigt op;
• din hjemmeside efter en ændring virker "hos nogle, men ikke hos andre".

En lille fejl i DNS'en kan lukke din hjemmeside eller e-mail ned. Derfor kan det betale sig at forstå hvad du gør. Dette kursus hjælper dig med det, trin for trin.

Opsummering

• Computere finder hinanden via IP-adresser (IPv4 som 192.0.2.10, IPv6 som 2001:db8::10); mennesker bruger navne.
• DNS oversætter navne til oplysninger, som IP-adresser og et domænes mailserver.
• Hver oplysning er et record med et navn, en type og en værdi.
• DNS gemmer ikke hjemmesider eller mail og kender ikke sider: det viser kun vejen.
• DNS er fordelt over rigtig mange servere, og svar huskes et stykke tid (cache).

Quiz

Opgave

Opgave Z1.1: Adressen for sidn.nl. Slå IPv4-adressen (A-record) op og, hvis den findes, IPv6-adressen (AAAA-record) for sidn.nl, SIDN's hjemmeside (registryen for .nl i Nederland). Brug vores værktøj til IP-adresseopslag (https://www.weboke.dk/ip-opslag), et andet online DNS-opslagsværktøj eller, hvis du allerede kan det, nslookup sidn.nl i et kommandovindue. Udfyld de adresser du finder.

Læs videre

Disse artikler beskriver trinene i panelerne hos WebOké. Hos andre udbydere fungerer det på lignende vis.

• DirectAdmin vejledning 5.1: Hvad er DNS, og hvornår tilpasser du det?
• Domænenavnets historie