Privatliv: hvad er offentligt, og hvad er ikke

Modul 4: WHOIS, RDAP og privatliv · Læsetid: 9 minutter

Læringsmål: Efter denne lektion kan du for hver endelse forklare, hvilke oplysninger om en indehaver der er offentlige efter GDPR og NIS2, og hvordan en person med en gyldig interesse kan få adgang til de skjulte oplysninger.

Centrale begreber: GDPR (databeskyttelsesforordningen), skjulning af personoplysninger, juridisk person og fysisk person, WHOIS-privatliv, proxytjeneste, legitime anmodere, kontakt via formular

Fra alt offentligt til skjult

Tidligere kunne alle i WHOIS læse navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse på enhver indehaver. Det var praktisk for dem, der ville kontakte en indehaver, men også for spammere og svindlere. Med GDPR (databeskyttelsesforordningen, EU's privatlivslov fra maj 2018) blev det ændret. Siden da er indehaveres personoplysninger for en stor del skjult.

Hovedreglen er den samme hos næsten alle registries:

• Oplysninger om en fysisk person (et menneske, f.eks. en privatperson) bliver for en stor del skjult.
• Oplysninger om en juridisk person (et selskab, en fond, en forening eller en anden organisation) er ikke personoplysninger og er i princippet offentlige.

NIS2 har fastlagt den anden regel: registries og registrarer skal offentliggøre oplysninger, der ikke er personoplysninger (lektion 3.3). Er du en organisation, står dit navn altså helt almindeligt i de offentlige oplysninger. Det er også meningen: den, der besøger et website, skal kunne se, hvilken organisation der står bag.

Hvad du ser pr. endelse

Detaljerne varierer fra registry til registry. Sådan ser det ud (status november 2026):

Et par ting springer i øjnene:

• Ved .nl kan du i Whois godt se e-mailadressen på den administrative kontakt. Den er beregnet til, at man kan maile indehaveren. Står din personlige adresse der, er den altså synlig. Registraren, forhandleren, den tekniske kontakt, status, navneservere og datoer er også offentlige.
• Ved .eu er en privatpersons e-mailadresse synlig. Brug her en adresse, du ikke har noget imod at dele.
• Ved .be kan en indehaver via sin registrar vælge at vise mere.
• Ved gTLD'er skal der, hvis indehaverens e-mailadresse er skjult, være en videresendelsesadresse eller en webformular, så du alligevel kan kontakte indehaveren.

WHOIS-privatliv og proxytjenester

Mange registrarer tilbyder WHOIS-privatliv: en tjeneste, der skjuler dine kontaktoplysninger i den offentlige WHOIS. Ved gTLD'er findes der også proxytjenester: så står der en mellemmand i de offentlige oplysninger i stedet for dig.

Bemærk:

• Ved .nl og .eu må indehaveren ikke være en privatlivs- eller proxytjeneste. Domænet skal stå i den rigtige indehavers navn. Skjulningen klarer registryen selv, som vist i tabellen ovenfor.
• WHOIS-privatliv er ikke tilgængeligt for alle endelser, og ved mange landeendelser er det heller ikke nødvendigt, fordi registryen allerede skjuler privatpersoners oplysninger.
• For en organisation giver skjulning ikke meget mening: navnet på et selskab er ikke en personoplysning. Vil du som organisation undgå at vise medarbejderes navne, så brug generelle adresser som kontakt (lektion 3.3).

Hvem må se de skjulte oplysninger?

Skjult er ikke det samme som hemmeligt. Den, der har en legitim interesse, kan anmode om oplysningerne. Tænk på politiet og andre kompetente myndigheder, men også på en person, der ejer et varemærke og vil gribe ind over for et navn, der ligner det. Et par eksempler:

• DENIC udleverer kun privatpersoners oplysninger til den, der sandsynliggør en berettiget interesse, eller til den, som DENIC er lovmæssigt forpligtet over for.
• NIS2 forpligter registries og registrarer til hurtigt at besvare legitime, begrundede anmodninger, under alle omstændigheder inden for 72 timer.
• Ved gTLD'er går kontakt med en skjult indehaver via registrarens videresendelsesadresse eller webformular.

Vil du kontakte en indehaver, f.eks. fordi du gerne vil købe vedkommendes navn, eller fordi vedkommendes website bruger dit varemærke? Så brug den kontaktmulighed, der står i WHOIS eller RDAP. Kommer du ikke videre på den måde, kan du sende en anmodning via registryen eller registraren med en god begrundelse. Ved en konflikt om et varemærke er det tidspunktet at spørge en jurist (lektion 7.2).

Hvad det betyder for dig

Gå ud fra, at alt, hvad du udfylder ved et domæne, kan blive synligt for nogen. Registryen og din registrar kan se alle dine oplysninger, og det kan legitime anmodere også. Det er ingen grund til at udfylde forkerte oplysninger: det er ikke tilladt, og du risikerer at miste dit navn (lektion 3.3). Men det er en grund til at vælge bevidst:

• Som organisation: en generel e-mailadresse og et generelt telefonnummer som kontakt.
• Som privatperson: en e-mailadresse, du gerne vil dele, især ved .eu og ved admin-c for .nl.

Tjek jævnligt selv, hvad der er offentligt om dit domæne. Så ser du også med det samme, om oplysningerne stadig er korrekte.

I praksis: sådan fungerer det hos WebOké

I Mit WebOké finder du på kortet Avanceret på domænesiden muligheden WHOIS-privatliv: "Skjuler dine kontaktoplysninger i den offentlige WHOIS." Den er ikke tilgængelig for alle endelser. Hvad der er offentligt om et domæne, ser du med WHOIS-opslaget (https://www.weboke.dk/toondomein). Hos andre registrarer fungerer det på samme måde: privatliv findes som regel under domænets indstillinger, og alle registrarer har en WHOIS-søgefunktion.

Opsummering

• Siden GDPR er privatpersoners oplysninger skjult; organisationers oplysninger er offentlige, og NIS2 fastlægger det.
• Hvad du ser, varierer pr. endelse: ved .eu f.eks. en privatpersons e-mailadresse, ved .nl e-mailadressen på admin-c.
• Ved .nl og .eu må en privatlivs- eller proxytjeneste ikke stå som indehaver.
• Den, der har en legitim interesse, kan anmode om skjulte oplysninger; NIS2 kræver et svar inden for 72 timer.

Quiz

Opgave

Opgave D4.2: Hvad står der om dig? Slå dit eget domæne (eller din organisations) op i WHOIS-opslaget (https://www.weboke.dk/toondomein). Har din endelse RDAP, så se også på registryens RDAP-side (lektion 4.1). Skriv ned, hvad alle kan se om dig eller din organisation, og beslut, om det er i orden.

Sæt flueben:

• Jeg har slået mit domæne op i WHOIS og, hvis muligt, i RDAP.
• Jeg ved, om jeg er registreret som privatperson eller som organisation.
• Jeg har tjekket, hvilke navne, adresser og e-mailadresser der er synlige.
• Jeg ved, om WHOIS-privatliv findes for min endelse, og om jeg har brug for det.

Udfyld:

1. Hvilke oplysninger om indehaveren og kontakterne er offentlige?
2. Står der en personlig oplysning, som du helst ikke vil dele? Hvordan løser du det uden at udfylde forkerte oplysninger?
3. Kan en person, der vil kontakte dig, gøre det via disse oplysninger? Hvordan?

Læs mere

• WebOké vejledning 5.14: WHOIS-privatliv
• Anonym domæneregistrering
• WebOké vejledning 14.3: WHOIS, IP-opslag og SSL-tjekker
• Forklaring af Whois (SIDN, nederlandsk): https://www.sidn.nl/nl-domeinnaam/uitleg-whois