Modul 2 · 2.1
Hvad gør et domænenavn godt?
Modul 2: Vælg et godt navn · Læsetid: 9 minutter
Læringsmål: Efter denne lektion kan du vælge et domænenavn, der er let at huske, sige og skrive, og som overholder de tekniske regler.
Centrale begreber: kort navn, udtalbart, telefontest, radiotest, bindestreger og tal, varemærkenavn, beskrivende navn, exact-match-myten, tekniske regler for et navn
Et navn skal fungere uden for skærmen
Du kopierer sjældent et domænenavn fra et link. Meget oftere hører man det: i telefonen, i radioen eller fra en kunde, der fortæller det videre. Eller man læser det på en varevogn, et visitkort eller en brødpose. Et godt navn klarer alle de situationer, uden at noget går galt.
Derfor handler et godt navn om tre ting: det er let at huske, let at sige og let at skrive. Er én af de tre svag, mister du besøgende og mails uden at opdage det. Nogen skriver navnet forkert, lander ingen steder og leder videre hos en anden.
Telefontesten og radiotesten
En enkel måde at teste et navn på er telefontesten: sig navnet i telefonen til en person, der ikke kender det, og lad personen skrive det ned. Radiotesten er samme prøve, men her må du ikke stave: ville en lytter skrive navnet rigtigt efter at have hørt det én gang?
Så opdager du hurtigt, hvor det går galt:
- Lyde, der kan staves på flere måder. C eller k, ph eller f, på hollandsk ei eller ij: en lytter må gætte.
- Bindestreger. Du skal sige dem med ("bakkerij bindestreg van der veen"), og folk glemmer dem, når de skriver.
- Tal. Hører du "bakkerij to go", ved du ikke, om det er et 2-tal, "to" eller "two".
- Dobbelte bogstaver ved ordgrænsen. Sætter du "bakkerij" og "jansen" sammen, får du to j'er efter hinanden. Når man skriver, falder det ene ofte væk.
- Ord, der sammen kan læses som noget andet. Skriver du flere ord i ét, så læs også navnet som ét ord. Nogle gange står der uventet noget andet eller noget uheldigt.
Er du i tvivl mellem et navn med og uden bindestreg eller tal, kan du registrere begge og lade det ene videresende til det andet. Vælg så ét navn, som du bruger overalt.
Kort, men ikke for enhver pris
Kortere er som regel bedre: mindre risiko for tastefejl og lettere at huske. Men korte navne er en mangelvare. Mange korte ord er for længst registreret af andre. Et navn af to genkendelige ord er ofte bedre end en kunstig forkortelse, som ingen forstår.
En tommelfingerregel: hold dig under tyve tegn for delen før endelsen. Derover bliver et navn besværligt at sige, skrive af og sætte i en mailsignatur. Tænk på din mailadresse: info@ foran et langt navn passer dårligt på et visitkort.
Varemærkenavn eller beskrivende navn?
Der findes groft sagt to slags navne.
- Et varemærkenavn er dit eget navn eller et opfundet ord: "Van der Veen" eller et ord, du selv har fundet på. Det skiller sig ud, og du kan bedre beskytte det (lektion 2.3). Ulempe: ingen ved med det samme, hvad du laver.
- Et beskrivende navn siger, hvad du laver: "bestil brød i Utrecht". Besøgende forstår det med det samme. Ulempe: den slags navne ligner hinanden, er ofte lange, og du kan næppe gøre krav på en almindelig beskrivelse som varemærke.
For Bakkerij Example er et varemærkenavn det oplagte valg, f.eks. bakkerijvanderveen.example, eventuelt suppleret med et beskrivende navn til en kampagne.
Exact-match-myten
En sejlivet idé er, at du kommer højere op i Google, hvis du sætter søgeord ordret i dit domænenavn, et såkaldt exact-match-navn. Derfor ser du navne som billig-kage-bestilling-utrecht. Regn ikke med det. Søgemaskiner ser især på indholdet og kvaliteten af dit website og på, hvem der linker til dig. Et navn fyldt med søgeord er ingen garanti for en høj placering, og det ligner hurtigt reklame. Vælg derfor et navn, der passer til din virksomhed, og som folk kan huske.
De tekniske regler
Ud over smag findes der faste regler. Et navn, der ikke overholder dem, kan du ikke registrere.
- Hver del mellem to punktummer (et label) må højst have 63 tegn, hele navnet højst 253 tegn. For .nl skal navnet have mindst 2 tegn.
- Du må bruge bogstaver, tal og bindestreg. Ingen mellemrum, understregninger eller tegnsætning. Store bogstaver er ligegyldige: de ignoreres.
- En bindestreg må ikke stå i starten eller slutningen.
- To bindestreger på tredje og fjerde plads er reserveret til navne med specialtegn (lektion 2.4).
- Bogstaver med accenter kan bruges under nogle endelser, men ikke under .nl (lektion 2.4).
Hvordan et navn i øvrigt er opbygget, kan du se i DNS-kurset, lektion 1.2. Indtil videre er det nok at vide: du registrerer kun navnet med endelsen, f.eks. bakkerijvanderveen.example. Et subdomæne som www eller shop opretter du selv bagefter.
I praksis: sådan fungerer det hos WebOké
På https://www.weboke.dk/domeinregistratie skriver du under Søg domæne et navn i feltet "Skriv et domænenavn…" og klikker på Tjek. Du ser, om navnet er ledigt eller optaget, og nedenunder det samme navn med andre endelser. Søgefeltet accepterer kun bogstaverne a til z, tal og bindestreg. Ledig eller optaget er et øjebliksbillede: venter du en uge, kan en anden komme dig i forkøbet. Hos andre registrarer fungerer søgningen på samme måde.
Opsummering
- Et godt navn er let at huske, sige og skrive.
- Lav telefontesten og radiotesten: bindestreger, tal, dobbelte bogstaver og lyde med to stavemåder giver fejl.
- Et varemærkenavn skiller sig ud, et beskrivende navn er straks forståeligt. Et navn fyldt med søgeord giver ingen garanti for en høj placering i Google.
- Teknisk: højst 63 tegn pr. label, bogstaver, tal og bindestreg, ingen bindestreg forrest eller bagerst.
Quiz
Opgave
Opgave A2.1: Test navneforslag. Find på ét, to eller tre navneforslag til dig selv eller din organisation, og skriv dem ind med endelsen (f.eks. et .nl- eller .com-navn). Feltet Navn 1 er obligatorisk, Navn 2 og Navn 3 er valgfrie. Brug rigtige endelser: eksempelendelser som .example kender programmet ikke.
Programmet tester hvert navn mod de tekniske regler fra denne lektion og ser efter, om endelsen findes. Derefter slår det op via WHOIS, om navnet ser ud til at være ledigt eller optaget.
- Grøn: alle indtastede navne er teknisk gyldige og har en endelse, der findes.
- Orange: et råd, f.eks. hvis et navn har mere end 20 tegn, indeholder to eller flere bindestreger, eller hvis du har skrevet et subdomæne i stedet for selve navnet.
- Rød: et navn er teknisk ugyldigt eller har ingen eller en ukendt endelse.
Ledig eller optaget er kun information og gør aldrig resultatet rødt. Det er et øjebliksbillede: tjek det altid selv hos din registrar, før du beslutter noget. Der bliver ikke registreret noget.