Endelser og deres registries
Modul 1: Sådan fungerer domænesystemet · Læsetid: 9 minutter
Læringsmål: Efter denne lektion kan du skelne mellem typerne af endelser, nævne registryen for hver endelse og forklare, hvorfor reglerne er forskellige fra endelse til endelse.
Centrale begreber: endelse, TLD, ccTLD, gTLD, nye gTLD'er, IANA, ICANN, registry, krav for hver endelse
Den sidste del af navnet
Hvert domænenavn slutter med en endelse: .nl, .de, .com, .shop. På fagsprog hedder det topdomænet eller TLD. Hvordan et navn ellers er bygget op (labels, subdomæner, punktummet til sidst), lærer du i DNS-kurset, lektion 1.2. Her handler det om noget andet: endelsen bestemmer, hvis regler der gælder for dit navn.
Det mærker du først, når det betyder noget. Hvem må registrere navnet? Hvilke tegn må det indeholde? Hvor lang tid har du til at hente et glemt navn tilbage? Hvad hedder koden, du bruger til at flytte? Svaret på alle de spørgsmål er: det afhænger af endelsen. Et .nl-navn og et .com-navn ser ens ud for en besøgende, men bag kulisserne gælder der helt forskellige spilleregler.
Landeendelser og generiske endelser
Der findes to hovedtyper af endelser.
- ccTLD'er (country code TLD'er) er landekoder på to bogstaver: .nl for Nederlandene, .de for Tyskland, .be for Belgien. Også .eu hører til denne gruppe, selvom EU ikke er et land. Den danske endelse .dk har Punktum dk som registry.
- gTLD'er (generic TLD'er) er generiske endelser som .com, .org og .net. I de senere år er der kommet mange nye gTLD'er til: endelser for en branche eller et sted, som .shop, .app eller .amsterdam.
Forskellen er mere end et navn. For gTLD'er laver én verdensomspændende organisation de grundlæggende regler. For en landeendelse bestemmer administratoren i det pågældende land stort set selv, hvad der gælder.
Hvem fører listen?
Øverst i systemet står to organisationer.
- IANA holder styr på, hvilke endelser der findes, og hvem der administrerer hver endelse. IANA er en del af ICANN.
- ICANN er en international nonprofitorganisation. ICANN laver reglerne for gTLD'erne: hvad der er offentligt om en indehaver, hvordan en flytning foregår, og hvornår din registrar skal advare dig om udløb. For landeendelser som .nl laver ICANN ikke de regler.
Under dem har hver endelse præcis én registry: den organisation, der fører registeret for endelsen og fastsætter reglerne. De mest kendte for nederlandske og belgiske virksomheder:
| Endelse | Type | Registry |
|---|---|---|
| .nl | ccTLD | SIDN |
| .de | ccTLD | DENIC |
| .be | ccTLD | DNS Belgium |
| .eu | ccTLD | EURid |
| .com og .net | gTLD | Verisign |
| .org | gTLD | Public Interest Registry |
Et par tal, så du kan se omfanget (status november 2026): der er godt 6 millioner .nl-navne, godt 18 millioner .de-navne og godt 3,6 millioner .eu-navne.
Vigtigt at vide: du registrerer næsten aldrig direkte hos en registry. Du går til en registrar, som sender registreringen videre for dig (lektion 1.3). Registryen ser dig dog som indehaver, og dens regler gælder også for dig.
Reglerne er forskellige for hver endelse
Her er et par forskelle, som du vil støde på flere gange i kurset. Du behøver ikke kunne dem udenad endnu. Pointen er, at du ser, hvor store forskellene er.
Hvem må registrere. Et .nl-navn må alle registrere, uanset hvor i verden du bor. Bor du uden for Nederlandene, gælder SIDN's kontoradresse i Arnhem som din domicileadresse for officielle dokumenter. Et .de-navn må også registreres af en person uden for Tyskland. En tysk adresse til juridisk post skal du kun udpege, hvis nogen med en varemærke- eller navneret beder om det. Et .be-navn må alle registrere. For .eu er kravene strengere: du skal være statsborger i et EU-land, Island, Liechtenstein eller Norge, eller bo i et af de lande, eller din organisation skal være etableret der.
Hvilke tegn er tilladt. I et .nl-navn må der kun være bogstaverne a til z, tal og bindestreg. I .de og .be er bogstaver med accenter og omlyd også tilladt (lektion 2.4).
Kontaktpersoner. Ved .nl skal du ud over indehaveren angive en administrativ og en teknisk kontakt. DENIC registrerer siden 2018 kun indehaveren for .de. For .com og andre gTLD'er er den administrative kontakt afskaffet siden august 2025 (modul 3).
Efter opsigelse eller udløb. Et ophævet .nl-navn går i karantæne (quarantaine) i 40 dage, ligesom et .eu- eller .be-navn. Et .de-navn har 30 dage, hvor kun den seneste indehaver kan hente det tilbage. Et .com-navn gennemløber en række faser med egne navne (modul 5).
Flyttekoden. For .nl hedder den token, for .de AuthInfo, for .eu transfer authorisation code, og ved .be sender DNS Belgium den selv pr. e-mail (modul 6).
Læren er: læs registryens regler for hver endelse, du overvejer, eller i hvert fald det resumé, din registrar giver. Det, der er normalt for én endelse, kan være forbudt for en anden.
Hvorfor det betyder noget for dig som indehaver
Forestil dig: Bakkerij Example i Utrecht har example.com til hjemmesiden og vil også have et .nl-navn og et .eu-navn. Så gælder der tre sæt regler: Verisigns og ICANN's for .com-navnet, SIDN's for .nl-navnet og EURid's for .eu-navnet. Mister bageriet et navn på grund af en glemt fornyelse, afhænger det af endelsen, hvor lang tid det har til at hente det tilbage. Og flytter bageriet senere til en anden registrar, skal det bruge tre slags koder.
En almindelig fejl er at tro, at "registryen" er én instans, der klarer alt. Får du en mail fra "domæneregisteret", der beder dig betale hurtigt, så tjek, hvem afsenderen i virkeligheden er. SIDN sælger for eksempel ikke selv .nl-navne til indehavere. Lektion 7.1 går mere i dybden med det.
I praksis: sådan fungerer det hos WebOké
Søger du et navn hos WebOké med Søg domæne, ser du under resultatet "Andre endelser for" dit navn: femten populære endelser på én gang, med besked om, hvorvidt hver endelse er ledig eller optaget. Med "Vis alle ledige endelser" ser du resten. Det er praktisk til at sammenligne, men det siger intet om reglerne for hver endelse: de er jo forskellige fra registry til registry. Hos andre registrars fungerer søgningen på lignende måde.
Opsummering
- Endelsen (TLD) bestemmer, hvilke regler der gælder for dit domænenavn.
- ccTLD'er er landekoder som .nl, .de og .be (og .eu). gTLD'er er generiske endelser som .com og .org samt de nye gTLD'er.
- IANA holder styr på, hvilke endelser der findes. ICANN laver reglerne for gTLD'erne, ikke for landeendelser.
- Hver endelse har én registry: SIDN, DENIC, DNS Belgium, EURid, Verisign, Public Interest Registry.
- Hvem der må registrere, hvilke tegn der er tilladt, hvad der sker efter udløb, og hvordan flytning fungerer: det er forskelligt for hver endelse.
Quiz
Opgave
Opgave A1.2: Hvilken registry? (case). Bakkerij Example laver en liste over alle sine domænenavne og vil for hvert navn vide, hvilken registry der laver reglerne. Bageriet har navne med seks endelser: .nl, .de, .eu, .be, .com og .org. Vælg registryen for hver endelse i rullelisten. Hver rulleliste har de samme seks muligheder:
- SIDN
- DENIC
- EURid
- DNS Belgium
- Verisign
- Public Interest Registry
Programmet sammenligner dine svar med en fast facitliste. Alle seks rigtige giver grøn, fem rigtige giver orange. Ved en fejl kan du prøve igen.