Registry, registrar og reseller

Modul 1: Sådan fungerer domænesystemet · Læsetid: 9 minutter

Læringsmål: Efter denne lektion kan du forklare kæden af registry, registrar, reseller og indehaver, og du ved, hvem du skal henvende dig til ved hvilket problem.

Centrale begreber: registry, registrar, reseller, indehaver, kontrakt med registraren, registryens vilkår, hvem du kontakter ved hvilket problem

Kæden fra top til bund

I lektion 1.1 så du de tre parter bag et domænenavn. DNS-kurset (lektion 1.3) forklarer dem kort ud fra teknikken. Her ser du på dem som indehaver: Hvem har du en aftale med, og hvem kan gøre hvad for dig?

Kæden ser sådan ud:

1. Registryen administrerer én endelse og registret over alle navne under den (lektion 1.2).
2. Registraren har en kontrakt med registryen og må oprette, ændre og forny navne i registret. Hos DENIC kaldes en registrar et medlem (DENIC-Mitglied). For gTLD'er som .com har en registrar desuden en akkreditering fra ICANN.
3. Nogle gange er der en reseller imellem: en virksomhed, der videresælger navne via en registrar, men ikke selv er registrar.
4. Nederst står du: indehaveren.

Du registrerer næsten aldrig et navn direkte hos registryen. Der er én undtagelse, du kan støde på: Hos DENIC kan en indehaver via DENICdirect også ordne et .de-navn uden mellemled. Ved .nl, .eu og .be går det altid via en registrar.

To kontrakter, ét navn

Som indehaver har du at gøre med to slags aftaler.

• En kontrakt med din registrar (eller med din reseller). Den beskriver løbetiden, betalingen, opsigelsesvarslet og de tjenester, der hører til.
• Registryens vilkår. De gælder også for dig, selv om du ikke skriver under på dem hos registryen selv. Ved .nl er du endda direkte kontraktpart hos SIDN: indehaveren er den part, registryen indgår registreringen med.

Det har konsekvenser. Ved .nl må du til enhver tid skifte registrar. Men din kontrakt med den gamle registrar ophører ikke af sig selv: Hvad du stadig skal betale dér, afhænger af dine aftaler med den registrar. Registryen styrer altså navnet, og din registrar styrer tjenesten omkring det.

Registryen kræver også, at navnet står i den rigtige indehavers navn. Ved .nl og .eu må indehaveren ikke være registraren, reselleren eller en tjeneste, der kun "låner" sit navn ud af hensyn til privatlivet. Står dit domæne i din webudviklers navn, så er webudvikleren indehaveren i registryens øjne. Kun indehaveren kan sætte en flytning i gang, hente et navn tilbage fra karantæne (quarantaine) eller skifte indehaver.

Reselleren: praktisk, men et ekstra led

Mange webudviklere, hostingfirmaer og marketingbureauer sælger domænenavne uden selv at være registrar. Så er de reseller. Det er helt almindeligt og ikke forkert. I .nl-Whois kan du endda se reselleren stå for sig selv ved siden af registraren.

En reseller er dog et ekstra led. Alt, hvad du ønsker, går via reselleren til registraren og derfra til registryen. Hvis reselleren lukker, ikke svarer, eller I bliver uenige, skal du vide, hvilken registrar der står bag. Den finder du i dit domænes Whois eller RDAP (modul 4).

Sådan en situation ender som regel godt, hvis du står registreret som indehaver. Så beder du om flyttekoden (verhuiscode) og flytter til en registrar efter eget valg. Ved .nl skal din registrar give dig koden inden for fem dage; lykkes det ikke, kan din nye registrar inddrage SIDN. Står navnet ikke i dit navn, begynder problemerne for alvor.

Hvem kontakter du ved hvilket problem?

Det er det spørgsmål, der oftest går galt. Folk ringer til registryen om en langsom hjemmeside, eller de beder deres hostingfirma om at sælge et navn, der står i en andens navn. Et par tommelfingerregler:

Du kan se et mønster. Din registrar er dit kontaktpunkt for alt, der står i registret: registrering, fornyelse, navneservere, kontaktoplysninger, flyttekode. Dit hostingfirma står for den computer, hvor din hjemmeside og mail kører. Registryen kontakter du sjældent; det gør din registrar. Og nogle ting kan ingen gøre for dig: Hvad der sker med navnet, bestemmer du som indehaver.

Bemærk: Din registrar og dit hostingfirma er ofte det samme firma, men ikke altid. Og den part, der administrerer din DNS, kan være en helt tredje (DNS-kurset går mere i dybden med det). Tjek derfor først, hvem der gør hvad, før du ringer til nogen.

Faldgruber i kæden

• Registryen, der ikke er en registry. SIDN sælger ikke selv .nl-navne til indehavere. Ringer eller skriver nogen, der udgiver sig for at være "registreringsmyndigheden", og vil sælge dig noget, så er det ikke SIDN.
• Den glemte reseller. Din webudvikler ordnede engang dit domæne og er holdt op. Navnet udløber, og ingen får påmindelsen. Vid derfor altid, hvilken registrar der står bag.
• Den forkerte indehaver. Står dit domæne i webudviklerens, en medarbejders eller registrarens navn, så har du ikke reelt kontrol over navnet (lektion 3.2).

I praksis: sådan fungerer det hos WebOké

Vil du vide, hvilken registrar der står bag et domæne, så brug et WHOIS-værktøj. Hos WebOké er det WHOIS lookup på https://www.weboke.dk/toondomein. Du skriver et domænenavn og ser blandt andet status og registrar. For dine egne domæner hos WebOké finder du alt i Mit WebOké under Mine domæner: Der beder du også om flyttekoden og ændrer kontaktpersonerne. Hos andre registrarer fungerer det på samme måde, knapperne hedder bare noget andet.

Opsummering

• Kæden er registry, registrar, eventuelt en reseller, og indehaveren.
• Du har en kontrakt med din registrar, og registryens vilkår gælder også for dig.
• En reseller er ikke selv registrar; vid altid, hvilken registrar der står bag.
• Din registrar er kontaktpunktet for alt i registret, dit hostingfirma for hjemmeside og mail.
• Beslutninger om selve navnet træffer du som indehaver.

Quiz

Opgave

Opgave A1.3: Hvem skal du henvende dig til? (case). Bakkerij Example støder på fire ting. Vælg for hver situation, hvem bageriet skal henvende sig til:

1. Bageriets .nl-navn skal fornyes.
2. Bageriets hjemmeside har i flere dage været meget langsom.
3. En anden bager tilbyder at overtage domænenavnet. Nogen skal beslutte, om navnet skal sælges.
4. Bageriet vil flytte sin DNS til en anden udbyder og skal have ændret domænets navneservere.

For hver situation vælger du blandt de samme fire muligheder:

• din registrar
• registryen
• dit hostingfirma
• dig selv som indehaver

Programmet sammenligner dine svar med en fast nøgle. Alle fire rigtige giver grønt.

Læs mere

• Gratis DNS-kursus 1.3: Registry, registrar og domæneindehaver: hvem styrer hvad?
• Hvad er SIDN, og hvor registreres .nl-domæner?
• Mails fra ICANN eller registry om dit domæne: ægte eller falske, og hvad skal du gøre?
• WHOIS lookup: https://www.weboke.dk/toondomein