Hvad er clouden, og hvem kan tilgå dine data?

Modul 1: Hvorfor en europæisk cloud? · Læsetid: 10 minutter

Læringsmål: Efter denne lektion kan du forklare, hvad "clouden" er, hvilke parter kan tilgå dine data, og hvorfor datacenterets placering ikke er hele historien.

Nøglebegreber: cloud, SaaS, PaaS, IaaS, udbyder, datacenter, jurisdiktion, administratoradgang, kryptering under transport, kryptering i hvile, end-to-end-kryptering, nøglehåndtering

Clouden er en andens computer

"Clouden" lyder som noget vagt, der svæver over os. I virkeligheden er det helt konkret: dine filer, mail og kalender ligger på computere (servere) hos en anden virksomhed, i en bygning fuld af servere: et datacenter. Du lejer en lille del af de computere og bruger den via internettet.

Tag Bakkerij De Korrel, et bageri med tolv medarbejdere og domænenavnet example.com. Ejeren, Sanne, har i årevis brugt en kendt pakke fra en stor amerikansk techvirksomhed: mail på info@example.com, en delt kalender til leveringsruterne, opskrifter og tilbud i online mapper og en chat med personalet. Det fungerer fint. Men Sanne ved egentlig ikke, hvor de data befinder sig, og hvem der kan tilgå dem.

Tre typer cloud

Du vil støde på tre forkortelser. Forskellen ligger i, hvor meget udbyderen klarer for dig:

Dette kursus handler primært om SaaS: de tjenester, en lille organisation bruger hver dag. Ved SaaS klarer udbyderen næsten alt. Det er nemt, men det betyder også, at udbyderen har næsten alt i sin hånd.

Hvem kan tilgå dine data?

Når dine data ligger hos en cloudtjeneste, er der flere parter, der i princippet kan tilgå dem, end bare dig:

1. Dig og dine kolleger, med jeres konti. Og alle, du deler noget med.
2. Udbyderen: administratorer, der vedligeholder systemerne, supportmedarbejdere, der hjælper dig, og automatiske systemer (for eksempel spamfiltre eller virusscannere), der læser dine data for at udføre deres arbejde.
3. Parter som udbyderen samarbejder med: datacenteret, en virksomhed der varetager support i et andet land, en backupleverandør. Det kaldes underdatabehandlere (lektion 1.2 og 9.2).
4. Myndigheder: politi, retsvæsen og efterretningstjenester i det land, udbyderen hører under, hvis loven tillader det. Hvilke love det drejer sig om, kan du læse i lektion 1.3.
5. Angribere, hvis sikkerheden svigter, eller hvis nogen får fat i dit password.

Punkt 1 og 5 ordner du for det meste selv, med gode passwords og totrinsbekræftelse (2FA) (lektion 7.3). Punkt 2, 3 og 4 afhænger af den udbyder, du vælger. Det handler dette kursus om.

Hvorfor datacenteret ikke er hele historien

Mange udbydere siger i dag: "Dine data er placeret i Europa." Det er godt, men det er kun en del af svaret. Der er tre lag:

• Hvor står serveren? Landet, hvor datacenteret ligger. Det afgør for eksempel, hvilket politi der fysisk kan komme til maskinen.
• Hvem er udbyderen, og hvem er ejeren? En virksomhed hører under lovgivningen i det land, hvor den er etableret. Er den europæiske udbyder et datterselskab af en amerikansk virksomhed, kan det amerikanske moderselskab af en amerikansk dommer blive forpligtet til at udlevere data, det har "i sin magt", også selvom de befinder sig i Europa.
• Hvem har nøglen? Hvis dataene er krypteret, er spørgsmålet, hvem der kan dekryptere dem.

Ordet for "hvilken lovgivning hører noget under" er jurisdiktion. En server i Frankfurt tilhørende en virksomhed med et moderselskab i USA hører altså under to jurisdiktioner samtidig. I lektion 2.1 lærer du fem spørgsmål, som du kan bruge til at undersøge dette hos enhver udbyder.

Kryptering: tre typer, ét afgørende spørgsmål

At kryptere betyder at gøre data ulæselige for alle uden den rigtige nøgle. Du vil høre om tre typer:

Det afgørende spørgsmål er altid: hvem administrerer nøglen? Ved kryptering under transport og i hvile er det udbyderen. Det er nødvendigt, for ellers kan udbyderen ikke vise dine filer i browseren, søge i dem eller lade dig redigere dem i en online kontorpakke. Det betyder også: bliver udbyderen tvunget til at udlevere data, kan vedkommende gøre det teknisk set.

End-to-end-kryptering løser det, men koster bekvemmelighed. At arbejde sammen i browseren på et dokument, søge i indholdet og gendanne et password fungerer så ofte ikke. Og mister du nøglen, er der ingen, der længere kan åbne dine filer. For de fleste data i et bageri er e2e ikke nødvendigt; for en mappe med for eksempel personalesager kan det være en overvejelse værd.

Hvad det betyder for Bakkerij De Korrel

Sanne stiller det op. Hendes mail, kalender og filer ligger hos en amerikansk virksomhed. Ifølge virksomhedens hjemmeside ligger dataene "i Europa". Men virksomheden selv hører under amerikansk lovgivning, og virksomheden har nøglerne. Det er ingen grund til panik: der er ikke sket noget galt. Men Sanne har ikke overblik over, hvem der kan tilgå dataene i fremtiden, og hun har ingen indflydelse på reglerne. Det er præcis det spørgsmål, dette kursus behandler: vil du beholde det sådan, og hvis ikke, hvordan skifter du så, uden at miste noget?

Det er vigtigt at sige med det samme: en europæisk udbyder er ikke automatisk sikrere. En dårligt beskyttet europæisk tjeneste er værre end en godt beskyttet amerikansk. Det handler om to ting på samme tid: god sikkerhed og en jurisdiktion, hvis regler du kender og kan få prøvet ved en europæisk domstol.

Dette er forklaring, ikke juridisk rådgivning.

I praksis: sådan ser det ud hos en udbyder

En udbyder bør kunne besvare disse spørgsmål uden videre. Hos WebOké står det for eksempel i Nextcloud-vejledningen: dataene ligger i to nederlandske datacentre, trafikken går via https, diskene er krypterede, og den, der ønsker det, kan aktivere end-to-end-kryptering for en mappe, med de begrænsninger det medfører. Andre europæiske udbydere har tilsvarende sider, ofte under navne som "Sikkerhed", "Trust center" eller "Privatliv". Står det ingen steder, så spørg. En udbyder, der ikke kan sige, hvor dine data befinder sig, og hvem der kan tilgå dem, er ikke et godt valg.

Opsummering

• Clouden er en andens computer: servere i en virksomheds datacenter.
• Ved SaaS klarer udbyderen næsten alt, og har dermed også næsten alt i sin hånd.
• Ud over dig kan udbyderen, dennes underdatabehandlere, myndigheder og angribere i princippet tilgå dine data.
• Datacenterets placering er ét lag; udbyderens etablering og ejer afgør også, under hvilken lovgivning dine data hører.
• Ved kryptering under transport og i hvile har udbyderen nøglen; kun ved end-to-end har du den selv, med mindre bekvemmelighed til følge.

Quiz

Opgave

Opgave A1.1: Hvor befinder dine data sig nu? Indtast dit eget domænenavn (eller et domæne tilhørende din organisation). Programmet undersøger, hvor din mail kommer ind (MX), og hvor din hjemmeside ligger (A/AAAA), samt hvilken netværksejer de IP-adresser tilhører. Du udfylder på forhånd, hvilken virksomhed og hvilket land du forventer. Bagefter sammenligner du.

Opgave E1.1: Hvem har adgang? Vælg én tjeneste, du bruger dagligt (mail, lagring eller chat). Find på udbyderens hjemmeside ud af, hvor dataene ligger, hvilken virksomhed udbyderen er, og hvor den er etableret, samt hvilken type kryptering der bruges. Udfyld de fem parter fra denne lektion for den pågældende tjeneste.

Videre læsning

Trinene i disse artikler gælder for WebOkés tjenester; hos andre udbydere fungerer det på tilsvarende vis.

• Nextcloud-vejledning 1.1: Hvad er Nextcloud, og hvad er en WebOké Nextcloud?
• Nextcloud-vejledning 3.1: Hvordan beskytter WebOké din Nextcloud?
• Nextcloud-vejledning 3.9: End-to-end-kryptering: hvornår ja, hvornår nej
• WebOké vejledning 14.3: WHOIS, IP-opslag og SSL-tjekker
• NIST SP 800-145, The NIST Definition of Cloud Computing (definition af SaaS, PaaS og IaaS)